Indland // kultur

14. november 2019 06:32

Svend-Erik Boysen

Is kold Festival

Is kold Festival

Is kold Festival

Stort is festival på den røde plads i Nordborg

Indland 14. november 2019 06:32

Svend-Erik Boysen

Is kold Festival

Is kold Festival

IS-Skulptur Festival i Nordborg – Successen gentages for 3. år i træk.

Der er lagt i fryseren til en gentagelse af Is-skulpturfestivalen i Nordborg, som de sidste 2 år har tiltrukket flere tusinde gæster fra mere end 30 forskellige byer. Is-skulpturfestivalen foregår lørdag 30. november klokken 11-18, på Røde Plads i Nordborg.

Igen i år vil festivalen byde på underholdning for hele familien med aktiviteter, der stimulerer alle sanser. Som noget nyt har vi booket Danmarks største oppustelige kælkebakken, så børnene kan få røde kinder, inden de kan gå ind i is-dronnings univers og få ansigtet malet. Vi har også åbnet et is-galleri hvor billeder af de tidligere års skulpturer er udstillet. I samme telt udstiller 6.B fra Nord-Als skolen med en skrot figur som er kreeret ud fra verdensmålene.

I et samarbejde mellem Ice Team fra Christiansfeld og professionelle kunstnere vil der på dagen blive skabt smukke og bemærkelsesværdige skulpturer i is. På festivalen vil der være et område, hvor børn kan få lov at lave deres egen is-skulptur under kyndig vejledning af Ice Team.

Elever fra Mads Clausen Instituttet fra SDU stiller med deres frysende fysik- og kemiforsøg i SDU Science Show som gennemføres kl 12 og kl 14.

Gaderne vil emme af is-festivalstemning med boder, hvor de fremmødte kan blive kloge på de lokale foreninger, der til anledningen sælger spise og drikke. Nordborg Handel vil igen i år bidrage med en gigantisk præmiekurv, som handlende kan deltage i lodtrækningen om.

Det bliver en forrygende dag med masser at se og prøve. Der er gratis adgang.

Kommentarer

Login eller opret en bruger for at kommentere