Sønderborg // erhverv

01. november 2019 07:54

Maya Johannsen

Broager Sparekasse er aktiv i lokalsamfundet.

Broager Sparekasse er aktiv i lokalsamfundet.

Broager Sparekasse ansætter ny medarbejder som skal være complianceansvarlig

Doris Kristensen er startet i Broager Sparekasse som complianceansvarlig pr. 23. september 2019.

Sønderborg 01. november 2019 07:54

Maya Johannsen

Broager Sparekasse er aktiv i lokalsamfundet.

Broager Sparekasse er aktiv i lokalsamfundet.

Med mange års erfaring i branchen skal Doris være ansvarlig for, at sparekassen overholder og opfylder de utallige krav og anbefalinger, der er i finansverdenen. 

"Det er spændende at arbejde og fordybe sig i compliance. Jeg har arbejdet med utrolig mange områder i bankverdenen, men nu er jeg startet på et nyt spor", fortæller Doris Kristensen, og fortsætter: 
"Jeg synes det er spændende med en specialiststilling, hvor man kan fordybe sig i noget, og det får jeg i den grad mulighed for som complianceansvarlig i sparekassen." 

Doris har tidligere arbejdet i store pengeinstitutter, så skiftet til et lille sted som Broager Sparekasse kan mærkes på flere måder. 

 
"Jeg har især oplevet, hvor hurtigt man kan få nye tiltag eller idéer igennem. Der er ikke så mange personer eller afdelinger, der skal ind over, så man bliver hørt og der er hurtig proces. Det er fedt!" lyder det fra Doris. 

Privat bor Doris lidt uden for Vojens, hvor sparekassen netop har åbnet en ny filial.  Broager Sparekasse har nu filialer i Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommune og Haderslev Kommune.  
"Det er godt for Vojens, og der bliver snakket om det, så det er dejligt at blive en del af noget, der tror på Vojens", fortæller Doris.  

Doris er en aktiv del af foreningslivet i og omkring Vojens, og spiller blandt andet håndbold i Skrydstrup og cykler med cykleklubben om sommeren. Byens sport ishockey følger hun - som mange andre Vojens-borgere - også med i.  
Doris kommer til dagligt til at sidde i filialen på Storegade i Broager. 

Kommentarer

Login eller opret en bruger for at kommentere