Sønderborg // samfund

31. oktober 2019 13:46

Maya Johannsen

Arkivfoto.

Arkivfoto.

Byrådet i Sønderborg har ansat ny økonomidirektør

Byrådet har på mødet onsdag den 30. oktober besluttet at ansætte ny økonomidirektør. Lisbeth Hansen tiltræder den 1. december.

Sønderborg 31. oktober 2019 13:46

Maya Johannsen

Arkivfoto.

Arkivfoto.

Blandt et stærkt kandidatfelt på 18 ansøgere, har et enigt ansættelsesudvalg indstillet Lisbeth Hansen som ny direktør. Lisbeth Hansen har mange års erfaring som økonomichef i Silkeborg Kommune og har tidligere arbejdet inden for den statslige sektor. I Silkeborg har hun haft ansvaret for økonomiområdet samt it- og digitaliseringsområdet, hvor hun har haft et særligt fokus på implementering af digitaliserings- og automatiseringsprocesser i kommunen. Lisbeth Hansen er oprindeligt uddannet som Cand.merc. og har blandt flere efteruddannelser en Executive Master i forandringsledelse.

 

- Det var et utroligt stærkt ansøgerfelt, og der var flere egnede kandidater. Særligt positivt var det at opleve, at flere med baggrund i det private kunne se sig selv arbejde i Sønderborg Kommune. Men til sidst faldt valget på Lisbeth. Vi vurderer, at hun har den bedste ballast til de udfordringer, som vi står med i Sønderborg, siger borgmester, Erik Lauritzen.   

 

Kommunaldirektør, Tim Hansen, tilføjer:

- Det har været afgørende at få et direktionsmedlem, som styrker udviklingen af det øverste ledelseslag i kommunen. Med Lisbeth Hansen på holdet får direktionen en endnu bredere fordeling af profiler, og vil nu bestå af tre mænd og tre kvinder.  Ligeledes har Lisbeth Hansen vist, at hun evner at eksekvere de forandringsprocesser, som vi står overfor i forbindelse med digitaliseringen af den offentlige sektor. 

 

Lisbeth Hansen ser frem til det kommende samarbejde: 

- Efter en lang ansættelse i Silkeborg, så ser jeg nu frem til at give mit bidrag i en anden kommune. Jeg valgte Sønderborg, fordi det er en kommune, som konkret for arbejder for vækst og udvikling - og der kan jeg bidrage med de erfaringer, som jeg har fra mine tidligere jobs.

 

Lisbeth tiltræder d. 1. december. Hun vil med ansættelsen flytte til Sønderborg-området, idet hun oprindeligt er opvokset i Tønder-området. 

Kommentarer

Login eller opret en bruger for at kommentere