Sønderborg // erhverv

04. oktober 2019 12:48

Mads Jacobsen

Pressefoto

Pressefoto

Alsie Express: »Vi er Danmarks bedste indenrigsflyselskab igen«

Alsie Express kan atter igen kalde sig Danmarks bedste indenrigsflyselskab med fantastisk kundebetjening.

Sønderborg 04. oktober 2019 12:48

Mads Jacobsen

Pressefoto

Pressefoto

Det var en stolt direktør der sammen med bestyrelsesformand Lone M. Koch på vegne af Alsie Express kunne modtage prisen som årets bedste indenrigsflyselskab.

 

»At have så dedikeret et team i ryggen, er et privilegie. En så fin anerkendelse forpligter os til fortsat at have fokus på det personlige præg i arbejdet med vores kvalitet og service« siger Dennis Rybasch.

 

Analyseinstituttet Epinions Danmarks panel, med over 2600 personer fordelt over hele landet, står bag afstemningen, hvor der primært blev lagt vægt på kvaliteten af produktet. Alsie Express var nomineret sammen med DAT og SAS.

 

Ud over titlen som Danmarks bedste indenrigsflyselskab var Alsie Express også nomineret til årets bedste charterflyselskab. Den titel gik i år under stor jubel fra salen til Thomas Cook Airlines Scandinavia.  

 

Udnævnelsen fandt sted i Cirkusbygningen i København, hvor Standby.dk og Travelmedia Nordic for 24. gang havde arrangeret et stort Award show for rejsebranchen. Der var 19 forskellige kategorier og over 300 nominerede.

 

Det er anden gang Alsie Express er nomineret og vinder en prisen som Danmarks bedste indenrigsflyselskab, sidst vandt de prisen i 2017.

Kommentarer

Login eller opret en bruger for at kommentere