Sønderborg // kultur

02. oktober 2019 14:00

Maya Johannsen

Arkivfoto.

Arkivfoto.

HonningBanden gæster Sønderborg bibliotek når de opfører Hatteteater

På scenen hænger 20 forskellige hatte. En gruppe børn fra publikum inviteres op på scenen. Her vælger de hver sin hat og en rolle som de synes passer til lige netop den hat

Sønderborg 02. oktober 2019 14:00

Maya Johannsen

Arkivfoto.

Arkivfoto.

Velkommen til et professionelt improvisationsshow med hatte, børn og historier! Det er overraskende, poetisk, fantasifuldt, somme tider lidt uhyggeligt, men altid morsomt og underholdende.

På scenen hænger 20 forskellige hatte. En gruppe børn fra publikum inviteres op på scenen. Her vælger de hver sin hat og en rolle som de synes passer til lige netop den hat. Så kan forestillingen begynde. Med hjælp fra publikum og børnene på scenen opstår den ene vanvittige historie efter den anden, når historiefortælleren improviserer sjove teaterstykker med udgangspunkt i børnenes roller. Og der er nye børn og måske (?) nye roller med i hver historie. Oplev drager, hekse, feer, trolde, prinser, prinsesser, spøgelser, tyve, mariehøns, edderkopper, løver, trolde, soldater, politibetjente, riddere rockere, krokodiller, rummænd, landmænd, fine damer og mange flere. I nye forklædninger og samarbejde på tværs af køn, alder og rollevalg! Med respekt for det enkelte barns grænser.

Vær med til Multikulturhusets Dag, hvor vi traditionen tro får besøg af Asger fra HonningBanden og hans 20 hatte. Han indtager børnebiblioteket, hvor forestillingen spilles. Sammen med børn fra publikum trækker han den ene skøre historie efter den anden ud af ærmet. 

 

Søndag 3.11.19 kl. 10.30 på Biblioteket Sønderborg

Alder 3-10 år

Varer 45 min

 

Gratis billetter kan printes fra 9.10.19 kl. 10.00 på www.biblioteket.sonderborg.dk

 

Vi ses på biblioteket!

 

 

Kommentarer

Login eller opret en bruger for at kommentere