Sønderborg // samfund

12. september 2019 10:01

Maya Johannsen

Arkivbillede.

Arkivbillede.

Kræftfremkaldende gift fundet på Nordals efter flere års deponeret affald

Myndighederne indfører nu et badeforbud ved en 600 meter lang strækning ved Himmark Strand på Nordals.

Sønderborg 12. september 2019 10:01

Maya Johannsen

Arkivbillede.

Arkivbillede.

Myndighederne indfører nu et straksforbud mod badning ved en 600 meter lang strækning ved Himmark Strand på Nordals.

Det sker efter, at man har fået det kræftfremkaldende stof vinylklorid. Myndighederne kan konstaterer dette efter vandprøver fra havbunden i området.

- Vi har blandt andet udtaget vandprøver 57 steder under havbunden ud for det forurenede areal.

- Det er de analyser, vi har fået svar på, og det er i den forbindelse, at vi kan se, at der findes en meget kraftig forurening med blandt andet vinylklorid under havbunden, siger projektleder Kristian Dragsbæk Raun, Region Syddanmark, i en pressemeddelelse.

Forureningen stammer fra affaldspladsen ved Himmark Strand, hvor blandt andet Danfoss i perioden fra 1950 til 1967 deponerede affald fra virksomhedens produktion.

Myndighederne har tidligere frarådet badning
Affaldet der blev deponeret ved affaldspladsen ved Himmark Strand, var hovedsagligt oliestoffer og opløsningsmidler. Myndighederne har tidligere frarådet badning, men der indføres nu straksforbud mod badning på grund af fund af kræftfremkaldende gift.

Badforbudet gælder med øjeblikkelig virkning, sidste år blev der i samme område fundet dioxiner, som er en kemisk betegnelse for klorholdige stoffer.

Undersøgelser blev iværksat
Region Syddanmark iværksatte nye undersøgelser, der skulle påvise, at der var forurening i området - og at det var omfattende og usundt for borgere.

Sønderborg Kommune vil i nærmeste fremtid sætte nye skilte op med forbud mod badning i området ved Himmark Strand på Nordals.

Kommentarer

Login eller opret en bruger for at kommentere