Sønderborg // sport

31. august 2019 16:01

Mads Jacobsen

Nordborg Maraton bød på solskin og masser af mennesker.

Nordborg Maraton bød på solskin og masser af mennesker.

Solskinsvejr og højt humør var ingredienserne ved Nordborg Maraton

Solskinsvejret og hundredvis af lokale havde fundet vej til Kvickly nær Nordborg Skole.

Sønderborg 31. august 2019 16:01

Mads Jacobsen

Nordborg Maraton bød på solskin og masser af mennesker.

Nordborg Maraton bød på solskin og masser af mennesker.

Solskinsvejret og højt humør var ingredienserne ved Nordborg Maraton, da de første løbere blev sendt afsted på intet mindre end 42 kilometers maraton på Nordals.

Adskillige andre løbehold bestående af ture på henholdsvis 10 og 5 kilometer blev senere om formiddagen sendt afsted på deres tur. Løberne var primært lokale fra Nordborg-området, deriblandt deltog både børn, voksne og ældre ved arrangementet.

Danfoss Marathon Club, Guderup Løbeklub og Friskolen Østerlund deltog ved dagens arrangement på Nordals.

Dusko Milovic fra den lokale løbeklub stod som eventmager, fra tidlig morgen til sen eftermiddag.

»Vi kan endnu engang prale med deltagerrekord, mere end 600 deltagere ved Nordborg Maraton i år« blev der blandt andet sagt til de hundredvis af deltagere og publikum.

Top 5
De hurtigste løbere ved dagens arrangement kommer fra lokalområdet, kun Niels H. Præstiin kommer udenbys og præsenterer Vejle IF ved Nordborg Maraton.

  1. (2:37:44) Peter Vestergaard Jensen
  2. (2:40:14Brian Birch Strandby
  3. (3:23:46) Preben Skovmand
  4. (3:27:32) Niels H. Præstiin
  5. (3:28:22Bjarne Østergaard

Vi støtter lokalt
Lokale løbere havde i forbindelse med deres tilmelding forespurgt om et sponsorat til nye blusere med tryk. 

»Det var en sej løbetur, bestemt noget helt andet end en tur i fitness. Vi blev støttet med nye bluser af SYDJYSKE ved Nordborg Maraton« fortæller Elmedina Rakovic efter at have gennemført ti kilometers løbetur på knap fem kvarters tid.

Du kan også ansøge om et sponsorat ved, at kontakte vores kundeserviceteam via e-mail. Beskriv kort arrangementet, jeres ønsker til sponsoratet og kontaktoplysninger.

Kommentarer

Login eller opret en bruger for at kommentere