Aabenraa // sport

07. juli 2019 11:00

Maya Johannsen

Pressefoto.

Pressefoto.

JYSK hjælper Kirkens Korshær

Nyt sengetøj og nye badehåndklæder er for mange mennesker noget, man bare køber, når man mangler. Men for de udsatte børnefamilier, der i disse dage er er på sommerferie med Kirkens Korshær er det en sjældenhed. Derfor får Kirkens Korshær nu hjælp fra JYSK.

Aabenraa 07. juli 2019 11:00

Maya Johannsen

Pressefoto.

Pressefoto.

Da Kirkens Korshær fortalte om udsatte børnefamiliers basale behov for sengetøj og håndklæder, stod JYSK allerede klar. De sidste par år har den sociale hjælpeorganisation og boligkæden nemlig arbejdet sammen om at hjælpe hjemløse i Danmark med soveposer, liggeunderlag og håndklæder.

"Vi er glade for, at vi gennem støtten til Kirkens Korshær, kan være med til at give nogle børnefamilier mulighed for at få en god sommerferie med gode oplevelser. Det er selvfølgelig de mange frivillige i Kirkens Korshær, der i sidste ende gør det muligt, og den indsats vil vi gerne bakke op om ved at sikre, at de ikke skal bekymre sig om at skaffe rent sengetøj og håndklæder," fortæller Rune Jungberg Pedersen, Kommunikations og CSR Direktør i JYSK.

Feriepakkerne består blandt andet af nyt sengetøj og håndklæder.

Og de falder på et tørt sted. For pakkerne giver ikke kun glæde – de sikrer også, at Kirkens Korshær kan hjælpe endnu flere, fordi linnedpakken normalt er en stor udgift på ferielejrene.  

"Når vi slipper for at betale for sengetøj og håndklæder frigør det midler, som vi så kan bruge til at hjælpe endnu flere udsatte mennesker i Danmark," fortæller Helle Christiansen, der er chef for Kirkens Korshær.

Når ferien i sommerlandet er slut, kan familierne beholde indholdet i pakken. For familier, der lever i fattigdom, er nye håndklæder og nyt sengetøj til hele familien en stor ting.

"Det er dejligt, at vores børn får mulighed for at få et nyt håndklæde med til idræt. Hvis man kommer med et håndklæde/sengetøj med et kæmpe stort hul i, så risikerer man at blive mobbet," lyder det fra en de børnefamilier, der lige nu holder sommerferie i det nordjyske.

"Familierne kæmper på så mange fronter. Nogle kan opleve at stå i valget mellem husleje eller mad. Det kan føles rigtig tungt og svært – og så er det rart, når man kan mærke, at der er nogen, der har tænkt på en. Og det er en dejlig fornemmelse at få noget, der er helt nyt," fortæller hun.

Og det er en af de vigtige årsager til, at JYSK samarbejder med Kirkens Korshær.

"JYSK har arbejdet sammen med Kirkens Korshær i en årrække, fordi vi mener, at det sikrer, at vores hjælp går til dem, der har mest brug for den. Derfor er det vigtigt for os, at vi både kan hjælpe familierne til en bedre sommerferie og samtidig give dem noget, de kan beholde og få gavn af bagefter," siger Rune Jungberg Pedersen.

Kirkens Korshær sender hundredvis af udsatte mennesker afsted på ferielejre i år. Størstedelen er børnefamilier, men også mennesker, der kæmper med hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug kommer på sommerlejr med en pakke fra JYSK.

Info:

Kirkens Korshær støtter og hjælper udsatte børnefamilier i otte byer i Danmark og har varmestuer, herberger og væresteder i samlet set 30 danske byer.

En sommerferiepakke indeholder et sæt sengetøj, et viskestykke og et håndklæde og et badehåndklæde. Jysk har doneret alle de pakker, der var behov for.

Kommentarer

Login eller opret en bruger for at kommentere